Hvorfor arbejde med svære følelser i terapien?

Vi mennesker rummer i udgangspunktet syv grundlæggende følelser: vrede, afsky, foragt, glæde, sorg, overraskelse og frygt. Følelser er den fundamentale måde, hvorpå vi oplever verden og giver den mening. De hjælper os med at afkode vores oplevelser, forstå vores reaktioner og finde retning i livet. Følelserne fortæller os, hvad vi ønsker og ikke ønsker, hvad der bringer os glæde, og hvad der vækker smerte. Man kan sige, at følelserne fungerer som et indre kompas, der guider os i mødet med os selv og andre. Når vi er i kontakt med vores følelser, har vi adgang til vigtig viden om vores egne behov og grænser. De følelser, der i barndommen blev mødt og rummet, er med stor sandsynlighed også dem, vi i dag har lettest ved at mærke og udtrykke. Som børn lærer vi tidligt, hvilke følelsesmæssige udtryk der bliver accepteret, og hvilke der ikke gør. Hvis et barns vrede eksempelvis i de tidlige år mødes med fjendtlighed eller afvisning fra en forælder, kan barnet, ofte ubevidst, lære at vrede er farligt - noget, der vækker konflikt eller et potentielt tab af relationen. Som en meningsfuld beskyttelsesstrategi udelukkes vreden gradvist fra barnets følelsesmæssige repertoire. Når nogle følelser ikke bliver mødt eller rummet i relationen, lærer barnet, at de må holdes på afstand. Uden muligheden for at udtrykke og blive forstået i dem, bliver følelserne stående som noget ukendt - noget, der ikke får lov til at udfolde sig og blive integreret som en naturlig del af barnets følelsesliv.

Når vi tidligt i livet lærer, at en følelse ikke er velkommen, at den er for meget, forkert eller farlig begynder vi, ofte ubevidst, at holde den nede. Kroppen og sindet finder måder at beskytte os på, så vi undgår at mærke det, der engang var for smertefuldt. Disse måder at beskytte sig på kaldes forsvarsmekanismer. De hjælper os med at håndtere angst og ubehag, når noget opleves for overvældende. Man kan tænke på forsvaret som en slags psykisk hud - et lag, der skærmer os mod følelsesmæssige slag. Ligesom vi ikke kan eksistere uden fysisk hud, kan vi heller ikke eksistere uden en psykisk beskyttelse. Men når forsvaret bliver for stærkt eller for stift og vi i for høj grad lever bag det, mister vi samtidig kontakten til det, vi forsøger at beskytte os imod. Følelserne forsvinder ikke, men bliver i stedet gemt væk. Når vi ikke længere mærker vores følelser, mister vi ikke blot kontakten til vores indre liv, men også muligheden for at forstå og acceptere os selv fuldt ud.

Illustrationen nedenfor viser forholdet mellem smertefulde følelser, angst og forsvar. Når vi mærker følelser, som i barndommen blev underkendt, fordømt eller mødt med afvisning kan det vække angst. Det gælder altså især de følelser, der engang var for svære eller truende for vores relation til vores nærmeste. For at håndtere den angst, som de svære følelser aktiverer, træder forsvarsmekanismer automatisk ind. De fungerer som et hurtigt skjold, der leder vores opmærksomhed væk fra det, der gør ondt. Resultatet er, at vi hverken når at mærke angsten eller den oprindelige følelse, der ligger bag.

Som psykolog tror jeg på, at der ligger et stort potentiale i at arbejde med svære følelser. Når vi sammen tør se på de smertefulde følelser og give dem plads i terapien, åbner det nye muligheder for forståelse og bearbejdning. Når vi mærker gamle følelser og begynder at forstå, hvad de handler om, noget vi ofte ikke har været opmærksomme på tidligere, får vi gradvist mulighed for at bringe dem tilbage i vores bevidsthed. Når de først bliver tydelige, kan vi begynde at arbejde med dem på en måde, der opleves tryg. At lære at være i kontakt med disse følelser, uden at blive overvældet, anser jeg som en vigtig del af processen. Det kan styrke vores oplevelse af autonomi og kontrol, fordi vi gennem terapien kan lære at vænne os til følelserne uden frygt. I stedet kan vi møde dem med åbenhed og fleksibilitet og lade dem være en naturlig del af vores indre liv.